søndag den 21. december 2008

Så er det snart jul..

og bloging har ikke lige været min første prioritet. Så jeg er vist kommet en anelse bagud...
Til gengæld må jeg tage hatten af for alle de utrolige bloggere, der får opdateret hver dag. Tænk både at kunne scrappe, blogge og tænke på juleræs samtidig. Utrolig flot og jeg er en af dem som elsker at kunne følge med.
I den måned jeg har været væk har jeg selvfølgelig fået lavet nogle sider, så jeg har en hel del at vise.
Den første er jeg netop blevet færdig med. Jeg er helt vild med billedet af mig og Malle. Selv om det ikke viser særlig meget af os, syntes jeg nu det viser alt hvad hun betyder for mig. Jeg har forsøgt at holde det enkelt og i lette farver, og syntes egentlig selv det er blevet ret godt. Det er et af de få layout hvor jeg ikke har fået skrevet flere sider historie til.
Da Caspar var mindre kunne han selvfølgelig ikke nå alting, så jeg fik vist ham et trik med en taburet. Det har været fortrudt siden og især efter at han er blevet lidt større. De to fugle skulle vise forskellen mellem at være stor og lille.
Jeg faldt for papiret til nedenstående, så snart jeg så det. Så jeg endte med at komme hjem og bruge det med det samme. Hvilken sjældent er noget som sker for mig, det ender altid i en bunke til den dag hvis... Men her kunne jeg ikke lade vær' og selvfølgelig skulle man kunne se så meget af det som muligt. SMIL


De to næste er fra et dobbelt Layout, jeg lavede under en freescrap hos Dreampapers. Jeg har altid svært ved Julelayout. For når jeg får fremkaldt billederne er jeg absolut ikke i julehumør mere og alt julepapir er pakket ned. Så her var det julen 2007, der blev afsluttet kun få dage før julen 2008 begynder.



Til Caspars 1 års fødselsdag havde jeg en utrolig masse billeder, som jeg gerne ville have med ( Jeg har endda flere liggende. SMIL)
Så det blev til et meget enkelt dobbelt layout med få farver og dimser. Jeg syntes personligt at der var masser af farve på billederne og desuden var billeder for store til at jeg kunne pynte særlig meget. Sådan kan det jo gå når man fremkalder først og bruger billederne 1½ år efter. Kom ikke og sig at jeg er bagud.
Jeg forsøger at tage et aftryk af børnenes hænder til deres fødselsdag. Jeg syntes det er en sød lille ting at kunne se tilbage på når de bliver 18, og absolut ikke syntes mor er sjov mere. LOL



Børnene elsker deres far og det sjove er når han kommer hjem så har de gået og ventet på ham et stykke tid. Derfor dette layout. Jeg har forsøgt at holde det lidt i de grønne farver pga sommer og buskene. Hele titlen lyder "venter på far".
Det er nu sjovt som billeder kan forandre ens layout. En ting er det jeg ser når layoutet er færdigt, et andet er når jeg for taget billeder af det. Oftest syntes jeg de er ret tomme og så må de på skrivebordet igen. Gad vide om jeg er den eneste med den fornemmelse. Måske jeg skulle starte med at tage billed, kigge på layoutet og så arbejde videre derfra. Hmmm Det var måske en tanke.


Man har vel egentlig ikke en stil før man prøver noget nyt eller hvad ?
På layoutet nedenunder lod jeg min inspirere af Ali Edwards. Masser af tekst og meget lidt andet. Jeg er personlig ret vild med den måde layoutet endte ud på og det med lidt tekst flere steder er bestemt noget jeg skal gøre mere ved. Jeg er et af de mennesker der har flere stempler, men sjældent for brugt dem. Her fik jeg stemplet med nogle af mine bogstaver og det var faktisk ret sjovt, så frem med stemplerne igen.
Jeg fik forsøgt en hel del på det her layout og meget af det gjorde scrapping en hel del sjovere.



Og så til et af mine rigtig mang børnesove billeder. De er bare så nuttede når de sover. Jeg kan simpelthen ikke stå for de billeder. De giver næsten sig selv.
Caspar 1 år. Virker han ikke bare fredfyldt.











tirsdag den 25. november 2008

Sommer layout

Det har været et stykke tid siden jeg sidst har været inde på bloggen.
Men nogle gange tager ting bare længere tid.

I mens har jeg været produktiv med de 3 layouts du kan se nedenunder.

Først et layout med titel "øjne er sjælens vindue". Det syntes jeg passede rigtig godt til billedet med Amalies øjne. Jeg havde egentlig lagt layoutet den anden vej - derfor den orange "doddle" på toppen. Det passede dog ikke helt med resten, så jeg vendte den om og syntes det virkede meget bedre. Sådan kan det jo gå nogle gange. SMILER.


Så et med Malle og hendes udvikling i juni 2007.
Jeg skriver så meget jeg kan i en lille notesbog jeg har om børnenes udvikling og deres små historier. På den måde har jeg tit (læs: formeget) godt at skrive om dem til deres albums.
Problemet er bare at jeg ikke rigtig kan få historierne med, så jeg ender altid med en hel masse jeg vil skrive og fortælle dem til når de bliver voksne.

Her er vi på tur ud og flyve med drage. Dragen har jeg selv lavet og syntes nu egentlig den er endt meget godt ud. Det er lidt svært at se på billedet men på snoren har jeg sat små sløjfer ud af bånd.


Det var lidt nyt fra min front. Håber du får en god uge.
Reiko

onsdag den 12. november 2008

Mit nye køb



Se den lige..
Jeg var så heldig at få et gavekort til min fødselsdag og selvfølgelig blev der straks investeret i scrap. Jeg har haft kig på den kasse i 1 års tid og nu er den min. SMIL.
Heldigvis havde jeg aftenen alene så alle billeder blev lagt i kassen, nu skal de bare sorteres og det er vist endnu en aften alene. Jeg ved bare ikke helt hvor jeg skal starte og jeg tager gerne imod gode ideer. Jeg har ufattelig mange børnebilleder. Skal de ligge pr. år eller pr. barn eller ??? hmmm den må lige overvejes lidt inden jeg begynder.
Jeg fik lavet to layouts i ugens løb.
Det første er fra min sidste barselsdag sammen med Caspar for ca. 1 år siden. Jeg havde utrolig meget tekst, men ville stadig have layoutet til at virke let og drenget. Derfor valgte jeg at skrive alle mine tænker ned med "strips". Jeg syntes selv jeg har fået den effekt jeg ville opnå.


Billedet med Amalie og hendes cykel syntes jeg var svært. Der er mange farver på billedet og jeg ville gerne have den lilla farve frem, som cykelen har. Samtidig havde jeg papir liggende, der var magen til Amalies bluse, så på en eller anden måde ville jeg have de to ting til at passe sammen. Normalt arbejder jeg ikke i lilla og når jeg nu ser billedet virker layoutet lidt tomt. Men efter at have det liggende halvfærdigt i en lille uge måtte jeg beslutte mig for enten at lave det om eller gøre det færdigt. Så jeg besluttede mig for at afslutte det. I kender helt sikkert fornemmelsen

Tilsidst et lille trollebilled af mine to unger. Jeg ville have lavet det til et sort/hvid billed og hængt op. Desværre lagde jeg ikke lige mærke til lågehåndtaget bagved, så jeg må lige prøve igen. Jeg må dog indrømme, at jeg sådan helt objektivt (lol) syntes de er nogle dejlige unger.

Fortsat god uge

Reiko

tirsdag den 4. november 2008

Ugens Layout

Jeg skal lige vise det her billed af Amalie med en sommerfugl i ansigtet. Kan du se det ?
Vi havde siddet og malet alle 3 og jeg var gået ud for at vaske Caspars fingre. Da jeg kommer ud lister Amalie stille væk og ud til håndvasken med ryggen mod mig.
Så ved man at der er noget galt. (Det var sådan vores forældre vidste besked om alt.)
Da hun vender sig ser jeg "sommerfuglen". Et par dage i forvejen havde de lavet ansigtsmaling i børnehaven. Hvad kan man så andet som scrapper end at tage et billed og grine af det.

Citatet " Der findes ingen pude så blød som en fars stærke skuldre" så jeg på et amerikansk layout og vidste med det samme at det skulle bruges til det her billed.

Nu hvor det er tæt på jul så må sidste års billeder frem. Jeg er ikke så hurtig med de der julelayouts. Det er nok fordi jeg ikke rigtig er i julehumør før december og den måned flyver afsted. Når jeg så når Januar har jeg fået nok af jul og så må billederne desværre vente.
Det er lidt svært at se på billedet, men jeg har forsøgt at lave to julekugler, der hænger i en tråd med sløjfe og da billedet indeholder meget andet end Amaliel, har jeg forsøgt at fremhæve hende med lidt bling. Jeg håber at det er lykkeds.

Et gammelt billed af Caspar før han kunne gå. "Blomsten" i billedet skjuler en meget farvestrålende skål


Og til sidst Amalie med en hel del Guldkorn fra hun var 2½ år. Titlen skulle have været "Guldkorn fra en Guldklump", men som layoutet skred frem, var der ikke plads til den lange titel. Så det blev istedet rub-ons med "Remember priceless moments.


Jeg håber at du nød denne uges historie og håber at du får en god uge til jeg kommer igen.
Reiko




søndag den 26. oktober 2008

Regnvejrsdag

Hele Roskilde havde besluttet sig for at tage i svømmehallen idag. Hvis jeg nu havde været lidt bagklog så havde jeg vidst det og fundet på noget andet. Men sådan blev det ikke. Børnene og jeg tog de sidste 3 pladser i bassinet og så var der ellers fyldt op. Jeg tror virkelig ikke vi kunne have været flere der, men børnene hyggede sig og det er jo det vigtigste.



Da vi kommer hjem sover Caspar og Amalie bliver sendt ud til en legekammerat og pludselig har jeg en formiddag helt for mig selv. Det er godt nok lidt mærkelige. Så står valget mellem vasketøj, oprydning eller toiletrengøring, men når jeg nu har denne lidt usædvanlige eftermiddag for mig selv. Skulle jeg så ikke bruge den til mig selv. Jooooo, jeg tror jeg går igang med bloggen. Det er efterhånden et par dage siden jeg sidst har vist hvad jeg har været i gang med.



Så her kommer de.





Amalie hader at få vasket hår, men hvem på 4 gør ikke det. Så vi investerede i et par svømmebriller og pludselig blev hårvask sjovt. Det måtte jo foreviges.



Det er ikke så tit jeg har mulighed for at komme til scrappeaften. Men endelig fik jeg da fundet en dato. Layoutet med Caspar er lavet den dag. Det var utrolig hyggeligt og sidde sammen med en masse andre tøser, som deler samme interesse og jeg syntes egentlig det var ret nemt at lave dette layout. Som jeg må sige jeg egentlig også er ret stolt af.




Et af de få dobbelt layout, der skal til en gang imellem. Her er det Amalies 3 års fødselsdag, hvor hun fik den bil, Caspar ikke vil ud af ( se layout med Caspar). Jeg havde lidt svært ved farverne, da jeg gerne ville have det skulle hænge sammen, men da farverne var meget blå eller røde syntes jeg det var temmelig svært. Det er første gang jeg har forsøgt mig med at sy på et layout (krydserne og top/bund), men det er bestemt ikke sidste gang.
Kan I have en fortsat god uge. Jeg vil gå op og nyde resten af min alenetid sammen med mit scrappebord
Reiko




søndag den 12. oktober 2008

Fødselsdag

Min pige blev 4 år d. 5. Stort tilllykke til hende.
Hun havde glædet sig i flere dage op til. Så selvfølgelig måtte jeg lave lidt specielt til dagen. Jeg havde set en vidunderlige kage på nettet. Den forestillede en kæmpe svamp og over og under den boede der Alfer. Da jeg ikke er så kreativ i kageafdelingen, blev det istedet til en banankage med chokoladecreame og grøn marcipan. Alferne fandt jeg så de kom på toppen. Jeg troede ellers jeg skulle gemme kagen, til den skulle på bordet. Men hun nåede at se den inden. Hendes første udtryk var "nøøøøjj, er den til mig". Så ved man at der er gjort noget rigtigt.


Selvfølgelig skulle vi også have børnehaven på besøg. Så de kom fredag. Sikke et ryk-ind.

20 børn der skal have tøj af, ind og lege, spise, skattejagt i haven, en smothie og en godtepose, så kan man godt syntes der er fuld hus.
Det gik rigtig godt og Amalie var stolt over at kunne vise sit værelse og være midtpunkt for en dag.

Jeg har ikke fået scrappet så meget, der lysten ikke rigtig har været der. Det har pludselig taget længere tid at få et layout færdigt og så har jeg ikke lyst til at haste det igennem. Denne ene har f.eks taget lidt over en uge at blive færdig, men endeligt her er det.

Det er lidt svært at se men i denn lille "pose" i nederste højre hjørne har jeg lagt Caspars 2 første afklippede hårtotter i. I de 3 journaler har jeg beskrevet det der foregik i hans liv - september 2007.

Jeg er netop været til mødregruppe med hans hold i dag, og det er svært at forestille sig at vi for godt over 1½ år siden sad med hver vores lille baby og ammede. Nu render de rundt og leger trommer med alt der kan slå, hopper i sengene mens de klukker af grin og spiser pølsebrød så alt er snasket bagefter. De er jo dejlige de "små"

Reiko



tirsdag den 30. september 2008

Vintertøjet

Øv det er blevet koldt udenfor.

Det betyder vintertøj frem og sommertøj væk. Mine børn elsker når jeg tager det nye tøj frem. Det betyder nemlig udklædning for børnene og oprydning for moderen. Men....hey... de har det sjovt og jeg hygger mig, når de har det sjovt.

Caspar fik meget tydeligt at vide, hvilke dele der var pigefarve og hvilke der var drengefarve. Men det var han ny ligeglad med og endte op i lyserød hue med matchene vanter. Dejligt syn....

Jeg fik taget disse dejlige billeder af dem. Især Malle med sommerkjole, vinterhue, vanter og halstørklæde.

Jeg fik lavet dette dejlige Layout i weekenden. Billederne er taget fra en tur på bakken og titlen er "fra Grin til Gråd". Malle skulle prøve alt og flere gange, med undtagelse af vandrutsjebanen. Den var overhovedet ikke var sjov.
Den aktivitet hun var helt vild med var Mariehønen. Så jeg fandt et par rub-ons og satte på. Her er et lille close-up.

Fortsat god uge.
Reiko

onsdag den 24. september 2008

Så gik den weekend.

Den weekend forsvandt hurtigt. Vi tog til Jylland til barnedåb lørdag aften og kom hjem igen søndag aften. Det var en rigtig sød barnedåb, men en rigtig sød lille dreng, men jeg kommer nu aldrig til at forstå hvorfor en barnedåb skal tage en hel time i kirken. Mine ellers meget velopdragne børn, det syntes jeg i det mindste selv, syntes 1 time var lang tid, så vi måtte ud og kigge lidt på kirkengården og spise chokoladekiks.

En lile reminder til mig selv - hvid bluse, chokoladekiks, børn og fest går ikke helt godt sammen.

Nå men jeg har nu lavet lidt i ugens løb. Det er desværre ikke blevet til så meget scrapping, da der sneg sig en enkelt miniaturehat ind. Det er den du kan se nederst i billedserien.

I sommers var ungerne og jeg i amplifiteater og se cirkus, der fik jeg taget dette dejlige billed af Amalie. Titlen syntes jeg passede så godt til billedet, hvor hun sidder og "lyser" op blandt alle de andre mennesker.

På layoutet "bøtte" har jeg forsøgt med lidt doddles efter min nye bog. Det er ikke så tydeligt på billedet, men de er der især i cirklerne.


Også min lille nye kreation af hatte.


Fortsat god uge.

Reiko

onsdag den 17. september 2008

Dobbelt layout og miniature

Så kom der lidt nyt på bordet.

Her er et af de få dobbelt layouts jeg har lavet. Ideen med farverne og opsætningen fik jeg fra et af bordene ved SAM. Så det skulle lige prøves.

Det er fra vores tur i Zoo sidste år. I journalen står der en del om vores tur og hvor meget Amalie havde glædet sig. Selvfølgelig skulle vi også en tur i børnezoo med gederne. Men synd at sige hun var særlig "modig". Faren måtte med ind og efter ca ½ times kiggen, havde hun endelig fundet ud af, at gederne ikke var særlig farlige.



Her er et af min lille "larme" dreng. Han elsker alt der larmer og lyder, så jeg syntes bare det her papir var genialt til ham

Jeg vil også lige vise jer det her billed. Ud over at scrappe laver jeg også miniature. Lige i øjeblikket er jeg vild med at lave hatte. Så de sidste aftener er det ikke blevet så meget scrapperi. Til gengæld er jeg ved at have min lille kikkasse fyldt med små hatte. SMIL. Billedet er taget på vores stuegulv. Så måske det kan give jer en ide om størrelsen.


Reiko

mandag den 8. september 2008

Nye indkøb fra SAM

Jeg var desværre ikke med som deltager på SAM. Men jeg håber at kunne ( har modet ) til næste år. Det ser bare så hyggeligt og kreativt ud. Det er som at komme i paradis med alle de butikker og gode ideer, man ser. Jeg hørte rygter om at man ville forsøge sig med SM to gange om året, hvor genialt. Måske en lile smule dyrt for os afhængighedsscrappere, men man lever jo kun en gang, så må vinterjakken jo vente lidt. Jeg var dog med i konkurrencen om at misbruge sit Dankort. Her er et billed af det hjembragte.

I år prøvede jeg at gå efter det mere drengede - en lille tanke til min kære mand - og jeg syntes nu selv det gik rimelig godt. Personligt syntes jeg det er svært, da drenge-udvalget i DK ikke er særlig stort. Er jeg mon den eneste der syntes det ? Så der kom en traktor og sandslot med i indkøbet.
Jeg fik også fandt i denne bog "dodles of Doodles" og det er vist blevet min nye bibel. Det er ikke særlig tyk, men ideerne i den er rigtig mange og gode. Så forhåbentlig vil I se lidt flere doddles på mine LO i fremtiden.
Endeligt nogle af de LO, som jeg har fået ugen til at gå med.
Personligt er "sammen" en af mine favoritter. Både pga billederne med Amalie ( jeg er for engang skyld med på billederne), men også farvesammensætningen og opsætningen.


Her et lille sovebilled af min lille prins. I teksten står der noget med, at han aldrig kunne sove uden sin bamse eller mobiltlf. , det starter nu tidligt med de telefoner. Telefonen skulle med selv hos dagplejeren, hvor den var med i barnevognen.


Reiko

mandag den 1. september 2008

Flere LO

Så kom der lidt gang i produktionen igen. Det har altid undret mig, hvordan man midt i et layout overhovedet ikke kan komme videre. Så kan det billed ligge der i lang tid uden rigtig at "tale" til mig også ugen efter kan jeg lave et helt LO på en aften. ( Det er vist mest pral for jeg syntes nu ikke det er noget der sker for tit).

Lige nu ligger der på mit bord et billed men en sovende Caspar og igår fik jeg næsten gjort det færdig. Men desværre også kun næsten, for nu satte jeg mig op for at kigge på det og der fik jeg næsten fornemmelsen af at det bare kiggede igen. ØV

Hmmm. Istedet vil jeg så vise nogle af mine sidste kreationer fra ugen der gik.

Billedet er fra sidste sommer, hvor vi tog en tur på bakken. Jeg har prøvet at få lidt flere dekorationer ind. Når jeg ser nogle af amerikanske scrappere har de sat en masse på for at fortælle deres historie, og jeg er helt vild med det. Det er bare som om det ikke kan lade sig gøre når jeg prøver. Det ender nok bare med jeg en dag tager kassen og simpelthen starter fra en ende af med dimser, bånd og papir.
Her er et lidt mer´ drenget LO. Min kære mand mente at Caspars billeder altid endte ud lidt piget så jeg gik igang med nogle drenge-farver. Jeg syntes selv det er blevet rigtig godt.


Jeg er typen der altid falder for papir med egne dekorationer og bagefter har jeg altid svært ved at bruge dem. Men her lykkedes det nu meget godt.


Igen et enkelt LO uden meget fyld. Jeg fik dog sat en par dinosaur på bare sådan for drengens skyld. SMIL
Reiko