søndag den 26. oktober 2008

Regnvejrsdag

Hele Roskilde havde besluttet sig for at tage i svømmehallen idag. Hvis jeg nu havde været lidt bagklog så havde jeg vidst det og fundet på noget andet. Men sådan blev det ikke. Børnene og jeg tog de sidste 3 pladser i bassinet og så var der ellers fyldt op. Jeg tror virkelig ikke vi kunne have været flere der, men børnene hyggede sig og det er jo det vigtigste.



Da vi kommer hjem sover Caspar og Amalie bliver sendt ud til en legekammerat og pludselig har jeg en formiddag helt for mig selv. Det er godt nok lidt mærkelige. Så står valget mellem vasketøj, oprydning eller toiletrengøring, men når jeg nu har denne lidt usædvanlige eftermiddag for mig selv. Skulle jeg så ikke bruge den til mig selv. Jooooo, jeg tror jeg går igang med bloggen. Det er efterhånden et par dage siden jeg sidst har vist hvad jeg har været i gang med.



Så her kommer de.





Amalie hader at få vasket hår, men hvem på 4 gør ikke det. Så vi investerede i et par svømmebriller og pludselig blev hårvask sjovt. Det måtte jo foreviges.



Det er ikke så tit jeg har mulighed for at komme til scrappeaften. Men endelig fik jeg da fundet en dato. Layoutet med Caspar er lavet den dag. Det var utrolig hyggeligt og sidde sammen med en masse andre tøser, som deler samme interesse og jeg syntes egentlig det var ret nemt at lave dette layout. Som jeg må sige jeg egentlig også er ret stolt af.




Et af de få dobbelt layout, der skal til en gang imellem. Her er det Amalies 3 års fødselsdag, hvor hun fik den bil, Caspar ikke vil ud af ( se layout med Caspar). Jeg havde lidt svært ved farverne, da jeg gerne ville have det skulle hænge sammen, men da farverne var meget blå eller røde syntes jeg det var temmelig svært. Det er første gang jeg har forsøgt mig med at sy på et layout (krydserne og top/bund), men det er bestemt ikke sidste gang.
Kan I have en fortsat god uge. Jeg vil gå op og nyde resten af min alenetid sammen med mit scrappebord
Reiko




søndag den 12. oktober 2008

Fødselsdag

Min pige blev 4 år d. 5. Stort tilllykke til hende.
Hun havde glædet sig i flere dage op til. Så selvfølgelig måtte jeg lave lidt specielt til dagen. Jeg havde set en vidunderlige kage på nettet. Den forestillede en kæmpe svamp og over og under den boede der Alfer. Da jeg ikke er så kreativ i kageafdelingen, blev det istedet til en banankage med chokoladecreame og grøn marcipan. Alferne fandt jeg så de kom på toppen. Jeg troede ellers jeg skulle gemme kagen, til den skulle på bordet. Men hun nåede at se den inden. Hendes første udtryk var "nøøøøjj, er den til mig". Så ved man at der er gjort noget rigtigt.


Selvfølgelig skulle vi også have børnehaven på besøg. Så de kom fredag. Sikke et ryk-ind.

20 børn der skal have tøj af, ind og lege, spise, skattejagt i haven, en smothie og en godtepose, så kan man godt syntes der er fuld hus.
Det gik rigtig godt og Amalie var stolt over at kunne vise sit værelse og være midtpunkt for en dag.

Jeg har ikke fået scrappet så meget, der lysten ikke rigtig har været der. Det har pludselig taget længere tid at få et layout færdigt og så har jeg ikke lyst til at haste det igennem. Denne ene har f.eks taget lidt over en uge at blive færdig, men endeligt her er det.

Det er lidt svært at se men i denn lille "pose" i nederste højre hjørne har jeg lagt Caspars 2 første afklippede hårtotter i. I de 3 journaler har jeg beskrevet det der foregik i hans liv - september 2007.

Jeg er netop været til mødregruppe med hans hold i dag, og det er svært at forestille sig at vi for godt over 1½ år siden sad med hver vores lille baby og ammede. Nu render de rundt og leger trommer med alt der kan slå, hopper i sengene mens de klukker af grin og spiser pølsebrød så alt er snasket bagefter. De er jo dejlige de "små"

Reiko