onsdag den 30. juli 2008

En fødselsdag

Min lille dreng er ved at blive stor. 2 ÅR. Han havde fødselsdag på en ganske almindelig hverdag, så desværre ingen fødselsdagskage den dag. Men så må man jo improvisere, så vi fik is med lys. Det bragte nu også en del lykke. Fødselsdagsgaven kommer senere når hele familien er samlet, da vi alle er med til at give den. SMIL. Jeg tror nu både han og Amalie bliver glade for den.

Jeg må vist vænne mig til at kalde ham min lille dreng nu. Så er det snart slut med dagplejen og istedet har jeg to børn i børnehave. Godt jeg har min scrapping så kan jeg da få lov at sidde og grine lidt over dengang de var babyer.


Her er nogle af de sidste jeg har lavet her i sommervarmen. Det er ikke så meget inde-hygge det bliver til, men jeg kan nu alligevel ikke helt lade det ligge.


Reiko

lørdag den 19. juli 2008

Mit kamara er i stykker

Og så 1 uge før vi skal på ferie med ungerne. Hvor uheldig kan man være.

Det er desværre mit objektiv som er i stykker, så der er intet at gøre end at købe et nyt. ØVØVØVØVØVØV og mere ØV. Mere øv til at kameraet er 3 år gammelt. Så for gammelt til at gå ind under garantien og for ungt til at skulle gå i stykker nu.
Jeg var oppe og høre på prisen og puha de 1500 DKK, kunne jeg nu godt have brugt på andet i vores ferie.
Heldigvis er jeg gift med verdens bedste mand, der så også arbejder i elektronik-detailhandlen, så dagen før vi skulle køre til Fyn kommer han hjem med et Nikon D40 til mig og jeg havde ikke engang fødselsdag. Heldige, heldige mig og min ferie var reddet. Jeg havde godt nok svært ved at se os tage på ferie uden kamera.
Jeg fik dog lige taget billed af mine to nye LO inden mit gamle objektiv gik i sort.

Her er Caspar igang med sine bleer. Både Amalie og Caspar har leget "regn med Bleer" rigtig meget. Det er et større oprydningsarbejde bagefter. Men vi har moret os med at lave rodet og det er jo det bedste.

Amalie og jeg elsker at bage og selvfølgelig skulle det foreviges. Jeg har brugt noget gammelt

Karen Foster papir, som jeg har haft liggende i evigheder. Da jeg så ville bruge det til det her LO syntes jeg, at det var noget "vanskeligt" papir. Men jeg fik da lavet nedenstående og er egentlig ok tilfreds.

Caspar vil så gerne bade med storesøster, det er nu bare ikke altid at han for lov. Men han kan være heldig og det kan jeg også med billederne. Jeg valgte den orange baggrund pga. vores meget retro fliser på badeværelset. De kan skimtes i baggrunden af billederne. Tro nu ikke det er vores stil, vi er bare ikke nået til den del af ombygningen endnu. :-D

Reiko

søndag den 6. juli 2008

Endnu et digi LO

Så fik jeg lige forsøgt mig igen med digi scrap. Indtil videre må jeg nu nok indrømme at jeg mest er til det der med saks og papir. Men jeg syntes nu det er vildt hvad man kan gøre på et digitalt LO - også behøver man jo ikke at vente på at få billederne fremkaldt. SMIL


Jeg lægger også lige et "gammeldags" LO ind. Det var mit forslag til 1-2-3-scraps udfordring nr. 4.




I sidste uge var jeg med børnene en tur i Knuthenborg, der fik jeg dette billed af min meget stædige 2-årige søn. Han var ikke helt tilfreds med, at han ikke måtte kravle ind til girafferne. Men der må nu være grænser. SMIL




Reiko